Cleveland Brows har fået et nyt logo, som fans har været med til at vælge.

Tilhængere af Cleveland Browns har længe efterspurgt et nyt logo med en hund, og nu har de fået deres ønske opfyldt.

Klubben fik en række bud og valgte en håndfuld ud til en afstemning. Vinderen ses her.

Det er ikke kun holdets fans, der er tilfredse med det nye logo. Det samme er de i ledelsen for Cleveland Browns.

“Vi er glade for at kunne afsløre vores nye hundelogo, der perfekt indrammer, hvad vi er som franchise og som by”, siger vicepresident og partner JW Johnson i en pressemeddelelse.

Designer Houston Mark har lavet en række symboler i logoet, der er unikke for Browns.

  • Ohio – I hundens højre øre ses staten Ohio.
  • Football – Hunden næste har form som en amerikansk fodbold.
  • East Endzone – Hundeskiltet har form som Browns’ tidligere hjemmebane Cleveland Municipal Stadium og “C’et” repræsenterer byen.
  • Plekter – Midten af hundeskiltet har form som et guitar plekter for at hylde Rock’n Roll Hall of Fame, der ligger i byen.
  • Piggene – De otte pigge repræsenterer hver et af holdets mesterskaber. 4 x NFL og 4 x AAFC.
  • Hope Memorial Bridge – Imellem hundeskiltet og næsen ses omridset af de store figurer ved Hope Memorial Bridge for at symbolisere båndet mellem byen, fans og holdet.
  • Den hvide stribe – Den klassiske Browns-hjelm har den hvide stribe i midten, og det samme har hunden i det nye logo

Der kan allerede nu købes merchandise med det nye hundelogo.