Selvfølgelig var det skuffende, at Andreas Knappe ikke blev draftet, men det er måske slet ikke så skidt endda.

Enhver spiller vil gerne kunne sige “Jeg blev draftet” – men man skal også forstå, at så snart en spiller er draftet af en klub, er han bundet til den klub, og kan kun bukke og sige ja tak til kontrakttilbuddet.
Idet Andreas Knappe ikke blev draftet, var han pludselig en meget eftertragtet “arbejdsløs” footballspiller med nogle unikke fysiske evner, der er meget attraktivt for flere NFL-klubber.
Således var der kontrakttilbud fra fem forskellige NFL-klubber til den danske lineman, det fortæller Knappes agent John Pace til Gul klud.
Green Bay Packers, New Orleans Saints, Tampa Bay Buccaneers, New York Giants og Atlanta Falcons ville alle gerne havde den store dansker, men det blev sidstnævnte, der fik lidt Danish Dynamite ind på linjen.

Processen med at få fat i Knappe begyndte for tre uger siden, hvor Falcons første gang tog kontakt til den 25-årige dansker.

Facebook / Andreas Knappe Football
Facebook / Andreas Knappe Football

“Atlanta ringede til Andreas og fortalte ham, at de var meget interesserede i ham” fortæller John Pace, “Og de var utrolig tæt på at drafte ham med deres sidste pick i 5. runde. Vi havde faktisk regnet med det, men de valgte en tight end i stedet, og det skuffede os meget.” siger John Pace om den hektiske draft-lørdag.

Til gengæld gik det stærkt derfra for Knappes agent, der havde en rødglødende telefon, og midt i 6. runde fik det afgørende opkald.

“Atlanta ville have ham, og der var hurtigt et kontrakttilbud på bordet fra dem. Vi (Andreas og agenten) talte det igennem og jeg anbefalede Andreas, at tage til Atlanta. Det er en perfekt situation for ham at komme i. Han kan spille sig på holdet, og blive backup på både højre og venstre tackle. De har nogle fremragende coaches. Der er god stemning på holdet. De har et spritnyt stadion. Og så skader det jo ikke, at det er de forsvarende NFC-mestre, han nu skal spille for.”

John Pace føler sig overbevist, om at Andreas Knappe har valgt rigtigt ved at tage til Atlanta: “Han bliver ikke bare en eller anden fyr. De ville have ham, og det viste deres kontrakttilbud også. Andreas får 465.000 dollars, hvis han kommer på holdet i år, men vi har forhandlet en rigtig god signing bonus på plads, som han er sikret uanset hvad.”

Til sidst slog agenten også et slag for Atlanta som by: ” Det er en dejlig by. En lille storby med nogle dejlige mennesker. Her kan Andreas helt sikkert finde sig til rette.”

Om det sidste kan vi jo kun anbefale, at Andreas ringer til en anden dansker, der bor i Atlanta og har gjort det de sidste 22 år: Morten Andersen.
*** Læs også: Andreas Knappe skriver under Falcons ***
*** Video: Face 2 face: Claus Elming interviewer Andreas Knappe ***
Andreas gav dette interview til TV2 Midt/Vest søndag morgen:

3 KOMMENTARER

      • Hehe, fint comeback 🙂 Det underlige er, at TV3+ citerer Knappes agent, John Pace, for at Ravens var med i opløbet.

Comments are closed.