Det er blevet tid til semifinalerne til Super Bowl, også kendt som konferencefinalerne.

NFL er delt op i to konferencer, AFC og NFC. I løbet af grundspillet spiller de på kryds og tværs imod hinanden, men når slutspillet går i gang deles ligaen op. På søndag spilles finalerne i de to konferencer, kendt som AFC-finalen og NFC-finalen. AFC-mesteren møder NFC-mesteren i Super Bowl.

Kan Vikings få hjemmebane i Super Bowl?
Der er altså fire hold og tre kampe tilbage. To i weekenden og så Super Bowl 52 i Minnesota. Og det sidste er ganske interessant, fordi Minnesota Vikings stadig er med i slutspillet. Kan de vinde NFC-finalen på søndag, står de som det første hold i historien med hjemmebane i Super Bowl. Faktisk er de allerede historiske, idet et værtshold aldrig har været så langt i slutspillet. Om de tager det sidste skridt, finder vi ud natten til mandag.

Sådan spilles der søndag (seedning i parentes):
Kl. 21:00 AFC-finalen
New England Patriots (1) – Jacksconville Jaguars (3)
Kl. 00:30 NFC-finalen
Phialdelphia Eagles (1) – Monnesota Vikings(2)

En superstar og tre no-names
Sidste år hed de sidste fire quarterbacks i slutspillet Tom Brady, Ben Roethlisberger, Aaron Rodgers og Matt Ryan. Fire superstjerner og posterboys for NFL.

I år er situationen noget anderledes. Tom Brady er der igen (i øvrigt for 7. år i træk), men de tre andre quarterbacks var der ikke mange, der havde regnet med at se så sent i sæsonen.

Bradys modstander i AFC-finalen er upåagtede Blake Bortles, der var tæt på at miste jobbet inden sæsonstarten.

I NFC-finalen mødes to tidligere Rams-quarterbacks og to spillere, der begge begyndte sæsonen på bænken. Eagles stiller til start med Nick Foles, der overtog for en skadet Carson Wentz i spilleuge 13, og Minnesota Vikings kommer med Case Keenum, der er blvet fritstillet fire gange i karrieren, og overtog roret i Minnesota, da Sam Bradford blev skadet.

Brady har 26 sejre i playoffs og 5 Super Bowl-sejre. De andre tre har fire playoff-sejre tilsammen! 
Kan nogen af de tre stille noget op mod Tom Terrific? Det finder vi ud af i de sidste tre kampe.

Money in the bank
Minnesota Vikings har ligaens bedste forsvar. Altså rent statistisk. Færrest point imod i sæsonen. Færrest yards imod i sæsonen. Færrest tilladte første downs på 3. down.

Men spørger du folk i Philadelphia, så mener de nok, at deres forsvar er det bedste. Og det kan der sagtens argumenteres for. I syv af årets 16 kampe holdt de modstanderne til under 20 point, og i sidste ugens playoffkamp tillod de 10 point af Atlanta Falcons.

Eagles defense er godt besat på alle pladser, men især den defensive linje er giftig. Fra et Eagles-synspunkt passer den fremragende til en meget usikker offensiv linje fra Vikings.

Til gengæld slikker Vikings forsvar sig om munden ved tanken om, at de står overfor Nick Foles i NFC-finalen. Han og Eagles kommer ikke til at score mange point. Jeg forudser en lavtscorende affære med et resultat i omegnen af 17-14 til det ene hold.

Min anbefaling går derfor på, at spille Over/Under-væddemålet med Under 42 point til odds 1,60.

Ugens bedste bet
Philadelphia Eagles receivere skræmmer ikke Minnesota Vikings. Ok, så Alshon Jeffery har scoret flere touchdowns mod Minnesota Vikings end mod noget andet hold. Han spillede fem år for Chicago Bears, der ligger i samme division som Vikings, og mødte dem to gange om året. I de ti kampe scorede han imponerende syv touchdowns, og hans størrelse skabte ofte problemer for Vikings cornerbacks.

Efter sidste sæson udtalte Jeffery noget kækt, at hans hold ville vinde Super Bowl i år. Han havde dog næppe forestillet sig, at det skulle være sammen med Philadelphia Eagles, at han nu er meget tæt på at få spådommen til at gå opfyldelse. Hvis det skal lykkes, skal han dog have hjælp af andre gode kræfter.

Jeg forestiller mig, at Vikings sætter super-corner Xavier Rhodes på Jeffery, og det åbner for andre spillere.

En af Eagles mest stabile spillere og altid garant for store spil eller touchdowns er tight end Zach Ertz. Han greb otte touchdowns i sæsonen, syv fra Carson Wentz og et enkelt fra Nick Foles. Når Eagles nærmer sig end zone på søndag, er Ertz en af de bedste valgmuligheder, og der er odds 3,00 på, at han scorer.

Ugens overraskelse
Altså jeg er nødt til at sige det. Odds 4,80 på Jacksonville Jaguars er alt for højt.

De har et frygtindgydende forsvar med playmakers på alle positioner. Søndag er de ikke på nogen nem opgave, når de står over Tom Brady og New England Patriots i deres første AFC-finale siden 1999.

Brady har som den eneste spiller i NFLs historie spillet syv Super Bowls, og han har vundet de fem. De to han tabte var til New York Giants med Tom Coughlin som headcoach. Sidstnævnte er nu sportschef for Jaguars og ved, hvordan man stopper eller i det mindste begrænser Brady.

Coughlin har bygget sit Jaguars-forsvar på samme måde han byggede sit Giants-forsvar. En hurtig defensiv linje, der uden hjælp fra blitzes kan nå ind til quarterbacken. Jaguars er klart det hold med flest sacks af de fire sidste mandskaber (Jax 59, Pats 50, Eagles 41, Vikes 39), og kan de forstyrre Brady, har de en chance for at overraske på Gillette Stadium.

De gjorde det mod Steelers, hvorfor ikke én gang mere. Som nævnt: Odds 4,80 på en Jaguars-sejr er helt vildt skal spilles.

Specials
Danske Spil har masser af sjove specials på kampene, og der kommer løbende flere til. Jeg har valgt et par stykker ud her, som har gode odds og jeg synes er ganske sandsynlige:
Philadelphia Eagles scorer IKKE i alle fire quarters til odds 1,16 burde nærmest være min money-in-the-bank.
Receiver Adam Thielen scorer første touchdown i kampen mellem Vikings og Eagles til odds 9,00.
Patriots receiver Brandin Cooks scorer IKKE touchdown mod Jaguars til odds 1,60 synes jeg også lyder ganske interessant.

Tanker på falderebet
Prøv odds 1,87 på, at der bliver brændt et field goal i kampen mellem Eagles og Vikings
Vikings vinder kampen mod Eagles til odds 1,58

Odds 12,00 på at James White scorer to touchdowns for Patriots er flot.

God fornøjelse og Bring it home!
Claus Elming