Sidste uge var hård, og jeg ramte kun rigtigt på seks af 14 kampe. Flere tætte kampe gjorde det onde ved mine forudsigelser, og det samme kan siges om skader, der gjorde det umuligt for f.eks. Giants og Texans at vinde. Må det blive bedre i uge seks!

Carolina Panthers – Philadelphia Eagles, 23-27 (torsdag)
For en gangs skyld et meget interessant torsdagsopgør. Begge hold er 4-1, og kampen kan sagtens første blive afgjort til allersidst. Jeg tror mest på Eagles, der kun har tabt til ellers ubesejrede Chiefs. Hold øje med, om Panthers endelig vil forsøge at få noget mere ud af Christian McCaffreys talent.
Atlanta Falcons – Miami Dolphins, 34-14
Falcons bør få en af de sikreste sejre i denne uge. Dolphins vandt i sidste uge, men har været skuffende i år, og det har ikke hjulpet Adam Gases angreb, at Jay Cutler i forvejen kendte til det fra Chicago, da han ankom til Dolphins. Det er ellers ærgerligt for delfinerne i en sæson, hvor det ser ud til, at AFC East kan vristes ud af hænderne på Patriots.
Baltimore Ravens – Chicago Bears, 24-17
Jeg har svært ved at læse både Ravens og Bears. Når det så er sagt, så har Ravens umiddelbart været mere imponerende i denne sæson, og med Steelers’ problemer har Ravens gode chancer for at vinde AFC North. Det burde være mere end rigelig motivation for at slå Bears på hjemmebane.
Houston Texans – Cleveland Browns, 31-17
Kortvarigt overvejede jeg, om jeg skulle vælge Browns her. Kevin Hogan gjorde det godt som erstatning for DeShone Kizer i sidste uge, og Texans har mistet to store forsvarsprofiler. Men Texans-angrebet er virkelig stærkt, man er på hjemmebane og Browns er stadig Browns.
Minnesota Vikings – Green Bay Packers, 19-27
Jeg vælger ikke imod Aaron Rodgers, sådan som han spiller for tiden. Afslutningen mod Cowboys i sidste uge viste med al tydelighed, hvorfor han er en af de bedste i NFL. Vikings kæmper stadig med at finde svar efter skaden til Dalvin Cook, og det er usikkert, hvad der kan forventes af quarterback-positionen.
New Orleans Saints – Detroit Lions, 35-38
Tæt kamp i vente her, tror jeg. Håber jeg. Saints har overrasket mig positivt i denne sæson, men min mavefornemmelse siger stadig, at Lions er et bedre hold. Om de kan vise det i Super Dome i New Orleans vil vise sig.
New York Jets – New England Patriots, 19-17
Jeg havde ikke forventet inden sæsonen, at jeg ville have Jets til at slå Patriots i uge 6. Og jeg er stadig meget usikker. Men Jets har vundet tre i træk over blandt andet Jaguars, og Patriots var i sidste uge heldige, at de spillede mod en Bucs-kicker, der havde en aften, der var dårlig nok til at få ham fyret. De to hold har de senere år desuden spillet meget tætte kampe på MetLife Stadium, så jeg tager et sats og giver sejren til hjemmeholdet.
Washington Redskins – San Francisco 49ers, 28-13
49ers er et af de få hold, der stadig er uden sejr, og sådan fortsætter det. Redskins har holdt friuge og kæmper for at hænge på Eagles i NFC East. Læg dertil, at de på alle parametre er et bedre hold end 49ers, og de er på hjemmebane.
Arizona Cardinals – Tampa Bay Buccaneers, 23-24
Jeg havde først valgt Cardinals her, men Bucs har ansat ny kicker, og man må håbe for dem, at de har valgt rigtigt. Det har været svært at vurdere Bucs’ indsats i de første uger, men hvis ikke Folk havde spillet en fyringsværdig kamp i sidste uge, er der gode chancer for, at Tampa Bay havde slået Patriots. De bør kunne slå Cardinals.
Jacksonville Jaguars – Los Angeles Rams, 20-14
Jaguars spillede en fremragende kamp mod Steelers, så med det in mente spiller de sikkert dårligt i denne uge. Måske ikke. Rams ramte ikke dagens mod Seahawks, men det må bekymre dem, at de skal rejse på tværs af landet og spille mod et andet solidt forsvar, som Jaguars har vist sig at være i år.
Kansas City Chiefs – Pittsburgh Steelers, 31-28
Steelers må simpelthen spille bedre i denne uge, end hvad de præsterede mod Jaguars i sidste weekend. Når det så er sagt er Chiefs flyvende og på hjemmebane kan det blive svært for Steelers at følge med et Chiefs-angreb, der har været spændende at følge i år.
Oakland Raiders – Los Angeles Chargers, 24-20
Resultatet her afhænger af, om Derek Carr spiller, men alt tyder på, at han bliver klar. I så fald tror jeg, at Raiders kommer tilbage på sporet. Det, der taler for Chargers-sejr er, at de fik selvtillid med sejren over Giants i sidste uge, men Giants har ikke ligefrem vist sig som en magtfaktor i NFL i denne sæson.
Denver Broncos – New York Giants, 27-3
Jeg var så tæt på at give Giants 0 point her, men mon ikke de får et enkelt field goal undervejs. Broncos’ fremragende forsvar skal dog op imod et angreb, der mangler sine fire bedste wide receivere og ikke har noget løbespil. Kampen spilles desuden i Denver. Denne kamp er den mest sikre i denne uge i min bog.
Tennessee Titans – Indianapolis Colts, 17-13 (mandag)
Kan Titans vinde uden Marcus Mariota? Jeg tror det. Det er tvivlsomt, om Titans-quarterbacken når at blive klar til kamp, men den ekstra dag vil gavne, og Colts er allerede heldige med at have vundet to kampe i overtid. Taberen her må formentlig begynde at indstille sig på, at det bliver svært at nå slutspillet.
Byes: Bengals, Bills, Cowboys, Seahawks
Sidste uge: 6-8
I alt: 48-29